Svømning giver en høj forbrænding, forbedrer konditionen, skåner leddene og har en lav skadesrisiko.

Undersøgelser har vist, at svømning er en af de sundeste motionsformer. 

Effektiv træningsform

Svømning sætter gang i alle kroppens store muskelgrupper. Det betyder, at din krop får brug for ilt. Masser af ilt. Når du gentagne gange udsætter din krop for det pres, vil du udvide din hjerte- og lungekapacitet og dermed forbedre din form. Og en af fordelene ved svømning er, at du hurtigt mærker resultater.

I hvile er dit iltforbrug normalt meget lille, nemlig i størrelsesordenen 0,15-0,25 l/min. En rolig spadseretur øger dit iltforbrug 3-5 gange. Mens mere intense anstrengelser som svømning øger din iltoptagelse med op til 8-12 gange.

Høj forbrænding

Forbrændingen er høj, når du svømmer, men du skal dog over et vist antal meter, før det for alvor batter i kalorieregnskabet. For en trænet svømmer går der måske et par kilometer, før forbrændingen topper, for en nybegynder er det måske 500 meter. Men så går det også stærkt.

Som motionssvømmer forbrænder du i snit mellem 5,5-7,0 kalorier pr. min. Er du derimod elitesvømmer, ligger forbrændingen helt oppe omkring 8-12 kalorier i minuttet. For at sammenligne skal en motionssvømmer altså svømme mellem 3,5 og 4,5 timer for at forbrænde 1500 kalorier, mens en elitesvømmer kan nøjes med 2¼-3 timer i bassinet. Disse tal er cirka tal.

Lav skadesrisiko

Svømning er en oplagt sport, hvis du er skadet eller plaget af problemer med leddene. Det er nemlig en af de mindst belastende motionsformer, fordi du hverken får stød eller vrid i kroppen, når du bevæger dig i vandet.

Svømning er en af de sportsgrene, hvor variationsmulighederne er flest. Hører du til dem, hvor der skal ske noget hele tiden, er svømning en oplagt sport.

Du kan veksle mellem høj og lav intensitet samt korte og lange træningspas. Du kan veksle mellem at bruge forskelligt udstyr, hvor du sætter ben eller arme ud af spil. Du kan f.eks. benytte svømmefødder, håndplader eller pullboys. Der skal både koordination og koncentration til, hvis farten skal holdes oppe, når ben eller arme er sat ud af spil.

Det væsentlige er, at du sammensætter din træning, så intensiteten og den samlede mængde, du træner, er tilstrækkelig. Ændring i varighed, hyppighed og intensitet bør ske gradvist. Start med at øge antallet af træningsdage, så du kommer op at træne to til tre dage om ugen. Dernæst øger du varigheden af din træning fra 45 min. i begyndelsen til 60 min. Til sidst sætter du intensiteten – altså tempoet – op.

Varierende træning

Når du svømmer, er det i øvrigt en god ide ikke at holde mange og lange pauser simpelthen for at undgå, at du kommer til at fryse. Med tænderne klaprende i munden mister du hurtigt lysten til at svømme og til i det hele taget at opholde dig i vand. Derfor er det vigtigt med omhyggelig planlægning af pauser, hvis du ønsker at svømme efter et program.

Svømning kan også være hyggeligt hvis du svømmer sammen med nogen.

Generelle svømmetips:

  • Træk vejret: Det er vigtigt at huske at trække vejret rigtigt, når du svømmer, idet du skal bruge ilten for at undgå at blive træt. Du skal fokusere på at tømme dine lunger for luft på udåndingen, så vil de automatisk trække tilstrækkelig luft ind under indånding.
  • Bliv under vandet: Mange tror, at det gælder om at flyde oven på vandet, når de svømmer. Men faktisk skal 95 procent af kroppen være under vandoverfladen.
  • Følg strømmen: I stedet for at presse vandet tilbage med kroppen, bør du lade kroppen glide langsomt frem og følge den naturlige vandretning.
  • Nyd stilheden: Nyd stilheden du oplever, når du svømmer. Stilheden gør, at du kan koncentrere dig om dine bevægelser, og du kan slappe af i kroppen og nyde bevægelsen igennem vandet.